De forskellige typer for demokrati (S. 19-28)

I dagens samfund findes der mange forskellige former for demokrati. Der er tale om konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, teledemokrati og direkte demokrati.
Når der er tale om konkurrencedemokrati som også bliver kaldt for elitedemokrati.
 

Konkurrencedemokrati:

er en politisk styreform, hvor politiske eliter ved valg konkurrere om magten og hermed at få flest stemmer. Menneskesynest i konkurrencedemokrati er, at mennesket er individuelt. Alf Ross ( 1899-1979) mener at demokrati er en proces der giver folket indflydelse på beslutninger gennem valg af repræsentanter.  Ved et konkrurrencedemokrati er det borgerne ved valg med jævne mellemrum der vælger nogle repræsentanter eller partier, der alle konkurrere mod hinanden om magten eller flertallet i parlamentet, hvilket er meget lig med det økonomiske marked.
Borgerne vælger nogle repræsentanter, der skal styre landet på borgernes vegne. I et konkurrencedemokrati kan alle som regel tage del i konkurrencen og stille op til valgene. Konkurrencedemokrati forudsætter ikke en bred politisk deltagelse, bortset fra når der skal vælges repræsentanter. Der foretrækkes, at borgerne kun deltager ved vaæg af repræsentanter, da det ikke menes, at borgerne har den nødvendige kompetence til at deltage ud over det.

 

Informationer fra:

http://www.samfundsviden.dk/tag/konkurrencedemokrati/

B-bogen din grundbog om politik, økonomisk og velfærd (2013)

 

Deltagelsesdemokrati

 

Hal Koch, mener at demokrati ikke er et system, som kan gennemføres og så blot efterfølgende sikres og besvares. Han beskriver demokratiet som en livsform, der gælder alle forhold, hvor mennesker har med hinanden at gøre. Derfor mener Koch, at her generation gennem folkeligt oplysning- og opdragelsesarbejde, må tillæres denne livsform, hvis demokratiet skal bevares. Der er kun to alternative, når mennesker med forskellige interesser skal træffe et valg – sværdet eller samtalen. Vælger man sværdet, vil man, ifølge Koch, anskueliggøre, hvem der er stærkest, men aldrig hvem der har ret. Deltagelsesdemokrati, bakker om det repræsentative demokrati, men samtidig ønsker en øget grad af politisk indflydelse (og inddragelse af) borgerne. Deltagelsesdemokrati indbefatter at der lægges vægt på folkets suverænitet og folkets deltagelse.

 

Information fra: 

https://2esamfundsfag.wikispaces.com/Deltagelsesdemokrati

B-bogen – din grundbog om politik, økonomi og velfærd (2013)

 

Teledemokrati

 

undgangspunktet og inspirationen til teledemokratiet er, at vores nuværende repræsentative demokrati, ifølge Schmid, befinder sig i en krise. Den demokratiske magt ligger ikke hos folket. Schmidt giver en lang forklaringer/eksempler på, at politikerne træffer beslutninger, der ikke harmonere med befolkningsflertallets ønsker. Schmidt mener, at disse uoverensstemmelser kan fjernes via teledemokratiet, hvilket betyder, at man gennem den kommunikative teknologi inddrager befolkningen i alle politiske og samfundsmæssige beslutninger. Idealet i teledemokratiet er, at borger personligt deltager i hver eneste afstemning, der har betydning.